Når vi taler om diamanter er der en masse faktorer der afgører hvor værdifuld og sjælden en diamant er. De fire vigtigste faktorer er defineret ved den anerkendte definition af De fire Cér.

Disse fire Cér er:

Carat

Color

Clarity

Cut

CARAT:

Carat (forkortet ct)  er en vægthed der bruges til at definere en diamants vægt(ikke at forveksle med Karat stavet med K, der bruges til at definere hvor meget finguld et metal indeholder i forhold til legeringsmateriale). En carat vejer 0,2 gram. I gamle dage brugte man johannesbrødkerner som vægtlodder, når man skulle veje diamanter. Johannesbrødkerner er ret ensartede i størrelse. De vejer en carat.

Johannesbrødkerner (opkaldt efter Johannes døberen) stammer fra et træ - Ceratonia siliqua -, og “carat” har sit navn efter dette træs kerner.

I dag bruger man i stedet en meget fintfølende vægt

En brillantsleben diamant på en carat måler ca. 6,6 mm i diameter

Fem diamanter på 1ct vejer tilsammen ét gram.

COLOR:

Jo mere farveløs en diamant er, jo mere er den værd. Under 1 % af verdens diamanter er farveløse. Så når vi taler om hvide diamanter, mener vi ikke farven hvid, men rettere manglen på farve. I starten af 1950érne lavede GIA (Gemological Institute of America) en international farveskala, som vi stadig refererer til i dag. Hvide diamanter inddeles på følgende måde:

D-E-F = Colorless  = farveløse

G-H-I-J = Near Colorless  = næsten farveløse

K-L-M = Faint = svagt tonet

N-O-P-Q-R = Very light = let lysegul

S-T-U-V-W-X-Y-Z = Light = lysegul

Derudover kan du også støde på følgende navne:

River = D-E

Top Wesselton = F-G

Wesselton = H

Top Crystal =I

Crystal = J-K

Top Cape = K-L

Cape = M-N-O-P-Q-R-S-T-U-V-W-X-Y-Z

CLARITY:

Klarheden på en diamant er vigtig. Eftersom diamanter er skabt nede i jorden af naturen selv, er ikke to sten ens. Og fejlfri diamanter er yderst sjældne. Når der er små bitte naturskabte urenheder i diamanter, snakker vi om inklusioner. Disse inklusioner kan påvirke hvordan lyset reflekteres i diamanten, og derved formindske værdien af stenen.

Diamantsliberen kan ved at undersøge rådiamanten afgøre hvilken størrelse og form det er mest hensigtsmæssigt at han sliber diamanten i, så den får færrest mulige synlige inklusioner. Jo flere uklarheder diamanten har, jo mindre lys kan den reflektere, og jo mørkere vil den virke.

Inklusioner opdeles i størrelse og placeringen i selve diamanten. Hvis en diamant for eksempel har en lille inklusion lige midt i , kan den ses tydeligere, end en større inklusion helt ude ved rondisten - stenens mavebånd - hvor guldsmeden vil kunne gemme den under en guldgrab, når han laver et smykke til diamanten.  

Klarheden på diamanter inddeles fra” Flawless” - hvor man ikke kan se inklusioner selv med 10 gange forstørrelse i mikroskop eller lup. Disse kaldes også lup clean. Det er de sjældneste og dyreste.- til “Included” (kaldes også “Piqué 3”) hvor man med det blotte øje kan se urenhederne. Disse er de mest almindelige, og derved ikke lige så kostbare. 

GIA har lavet følgende Clarity Scale til at vurdere klarheden på diamanter:

Flawless = Fejlfri

Internally Flawless = Fejlfri indeni

VVS 1  = Very Very Slightly included  =  bitte bitte små indeslutninger 

VVS 2  = Very Very Slightly included  =  bitte bitte små indeslutninger 

VS 1    =  Very Slightly included         =   bitte små indeslutninger   

VS 2    =  Very Slightly included         =   bitte små indeslutninger  

SI 1      =  Slightly included                =   små indeslutninger  

SI 2      =  Slightly included                =   små indeslutninger 

I 1        =  included                             =   indeslutninger 

I 2        =  included                             =   indeslutninger 

I 3        =  included                             =   indeslutninger 

CUT:

Cut er ikke formen på diamanten, med derimod hvor optimale proportionerne er. Altså kan det kaldes stenens slib. Måden diamanten er slebet på er afgørende for dens evne til at reflektere lyset og skabe det vi kalder brillians. Selv en farveløs diamant uden inklusioner kan blive “ødelagt” hvis den har et dårligt slib. 

Hvis diamantens proportioner ikke er korrekte, mister den sin evne til at opdele lyset i farver. En diamant der er for dyb, kaster lyset ud mod siderne, hvilket gør, at den ser mørkere ud. En diamant der er for lav på overdelen kan ikke kaste lyset ordentligt tilbage, og mister derved sin glans.

Hvis diamanten har et excellent cut, reflekterer den lyset med op til 90% og har derved optimal brillians. De første tre Cér er naturens værk, hvorimod det sidste C altså Cut er menneskeskabt. Jo dygtigere diamantsliberen er, jo mere ender diamantens værdi også på. 

Ud over de fire Cér er der selvfølgelig også formen på diamanten, der kan have indflydelse på om du forelsker dig i smykket. ( Brillant, oval, dråbeformet, hjerteformet, smaragdslib  osv. )

Vil du vide mere om diamanter, så læs her: Lær om Diamanter.